Oplevelser

Klitmøller

Egnen omkring Klitmøller er stærkt præget af havet, der omgiver bebyggelsen mod vest og nord. Mod syd og øst består landskabet af klitter, hede og klitplantage, og man skal et godt stykke ind i Thy for at finde god landbrugsjord. Befolkningen i Klitmøller har gennem tiderne derfor primært hentet sit levebrød fra havet, ved fiskeri eller ved skudehandel med Norge. Klitmøller er i dag kendt vidt og bredt for kystens særligt gode betingelser for windsurfing, og det er fascinerende fra kysten at betragte surfere, der frygtløst rider på bølgerne. Klitmøller har sit navn fra de vandmøller, der engang lå langs åen. Her forarbejdedes det korn, der udskibedes til Norge tillige med kød, smør, uld og klæde. Fra Klitmøller og andre lokaliteter ved vestkysten var der nemlig fra 1500-/1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet en betydelig skudehandel med Norge. Transporten foregik med de såkaldte sandskuder, der var fladbundede træskibe. De var konstrueret, så de kunne komme helt ind til stranden og trækkes op i sandet. Fra Norge var der mulighed for at hjemtage tømmer og jern, der var en mangelvare i Thy, men også mere luksusprægede ting var med i sandskuderne. F.eks. fortælles det, at nogle af beboerne i Klitmøller bar smukke klædedragter med silke og kniplinger; der var bjørneskindsmuffer, silketørklæder og endda parykker efter tidens højeste mode. Disse ting var ikke just hvermandseje i Thy på den tid, og skudehandelen betød, at der i Klitmøller var et rigt samfund, der økonomisk og handelsmæssigt overgik købstaden Thisted. Skudehandelens ophør var først og fremmest forårsaget af en naturkatastrofe. I november 1825 brød Vesterhavet gennem Aggertangen, og derved blev det muligt at sejle fra Vesterhavet ind i Limfjorden. Da det var mere optimalt at anløbe en havn i forholdsvis rolige vande end at lægge til ved den lunefulde Vestkyst, flyttedes udskibningen hurtigt til Thisted, og handelen fra vestkysten ebbede ud. Efter skudehandelens ophør fik fiskeriet stor betydning for Klitmøllers beboere. Fiskerbådene blev trukket op på stranden øst for Ørhage og fangsten forarbejdet i husene på Landingspladsen. Da Hanstholm Havn blev indviet i 1967, flyttede en stor del af fiskeriet dertil, dog er der stadig fritidsfiskere, som sejler ud fra Klitmøller. Ved landingspladsen ligger de karakteristiske redskabsskure som et levn fra kystfiskeriet, og på stranden kan man gå ombord i den gamle fiskekutter Bellis. I dag er det surferne, der i høj grad bruger stranden og Landingspladsen. Gode vind- og strømforhold har givet området navnet »Cold Hawaii«, og byen besøges af surfere fra mange lande. Stemningen i Klitmøller er på den måde et karakteristisk mix af det lokale og det oversøiske – ligesom i skudehandelens storhedstid. Ny arkitektur præger også Landingspladsen i Klitmøller, og man har med støtte fra Realdania forsøgt at understrege stedets unikke potentiale for et aktivt kystliv. I foråret 2012 blev en nyanlagt strandpromenade og det såkaldte Hummerhus indviet. Huset rummer faciliteter for surfere og biologer, mens strandpromenaden, kaldet »Foreningsvejen«, giver forbedrede adgangsforhold for kørestolsbrugere og barnevogne og binder kyst og by sammen.