• Oplevelser

    Agger Tange

    kort
    Allerlængst mod syd i nationalparken ligger Agger Tange omgivet af diger og beskyttet af høfder mod Vesterhavet. Fra både havdige og fjorddige er der vide udsigter over havet, Limfjorden og de smukke morænelandskaber mod nord og øst. Mellem digerne er der udstrakte strandenge vekslende med lavvandede laguner, omgivet af rørskove. Tangens åbne landskab er et eldorado for mange fugle, ikke mindst forår og efterår, hvor titusinder af svømme- og vadefugle raster på vej til ynglepladser og vinterkvarterer. Når tangens fugleliv er så rigt, skyldes det bl.a., at området ligger på fuglenes trækrute langs den jyske vestkyst, og Agger Tange er ikke uden grund udpeget som EU-Fuglebeskyttelsesområde. Flokke af gråand, krikand og pibeand – og om efteråret også taffeland og hvinand – har ophold i de lavvandede laguner. Også flokke af knopsvane, pibesvane og sangsvane holder til her. Både forår og efterår ses kortnæbbet gås og knortegås. Vadefuglene bruger også strandengene og lagunernes flade kyster. Her ses flokke af hjejle, vibe, strandskade, almindelig ryle, stor og lille regnspove og dobbeltbekkasin. I yngletiden er der ikke så store mængder af fugle, men alligevel er der mulighed for at se nogle af de svømme-og vadefugle, der yngler i områderne – f.eks. knopsvane, gråand, gravand, spidsand og blishøne. Af vadefugle yngler engryle, strandskade, klyde, rødben, brushane og stor kobbersneppe. Også måger og terner har kolonier på tangerne. Fredningen af Agger og Harboøre tanger har til formål at forbedre forholdene for fuglene. Plejen, som forestås af Naturstyrelsen, består først og fremmest i græsning af strandengene, så de ikke gror til med tagrør, pil og havtorn. Kvæget, der afgræsser tangen, udvikler en god kødkvalitet, som man kan stifte bekendtskab med ved slagteren i Vorupør.
  • Oplevelser

    Lyngby

    Lyngby ligger så langt ude i klitterne, at man næsten tror, man er nået til verdens ende. Fortsætter man gennem byen videre mod vest, kommer man ad en snoet vej til kystskrænten og stranden. Lyngby opstod i 1864, da seks familier fra Agger-området besluttede, at de ville flytte et andet sted hen. De vandrede mod nord, hvor de fandt et sted at bosætte sig på en lyngslette i Hvidbjerg Klit. Her var jord at dyrke og et godt sted at bo i læ bag havklitterne, men alligevel så tæt på havet, at de kunne fiske. Det siges, at en af konerne udbrød: »Nu går vi lige ind i Himmerige«, da hun kom til området. I de følgende år flyttede flere familier til. Den primære beskæftigelse var fiskeri. Landingsforholdene ved Lyngby var imidlertid ikke gode, så i begyndelsen af 1930’erne byggede man høfde for at bryde bølgerne og den stærke strøm. Der var fortsat vanskeligheder, og fiskerne gik over til at sejle ud fra Thyborøn Havn. Allerede i mellemkrigstiden kom turister til Lyngby. Det var ikke moderne bekvemmeligheder, der lokkede folk til Lyngby, for der blev først indlagt elektricitet i 1965. I 1970’erne begyndte en større fraflytning; nu er der kun få fastboende, og de gamle huse er eftertragtede som sommerhuse for dem, der søger roen og den store natur. Kvaliteter, egnen omkring Lyngby til stadighed kan byde på.
  • Oplevelser

    Stenbjerg Landingsplads

    kort
    Ved Stenbjerg Landingsplads ligger en samling af de karakteristiske, hvide redskabshuse fra den tid, hvor der blev drevet kystfiskeri fra stranden. Her på kanten mellem havet og landet hev fiskerne bådene i land ved hjælp af et spil, og fangsten blev håndteret i husene, inden den blev solgt videre. Kystfiskeriet var risikabelt og udsat for naturens kræfter, og allerede i begyndelsen af 1970’erne fortrak erhvervsfiskerne fra Stenbjerg til Hanstholm Havn. Takket være lokale kræfter er bygningerne vedligeholdt, og Landingspladsen udgør fortsat et autentisk miljø. Mange mennesker tiltrækkes af de maleriske huse og den til tider voldsomme brænding, der står i skærende kontrast til hinanden. På gode sommerdage kan man bade ved Stenbjerg, og en gåtur langs kysten er altid populært. I et af husene har der de seneste år været indrettet et lille besøgscenter for Nationalpark Thy. På Landingspladsen ligger også det karakteristiske redningshus, bygget i 1931 af røde teglsten og med flag på den grønne port i gavlen. Redningsstationen i Stenbjerg blev etableret i 1894 og lå da inde i byen, da det var her, redningsmandskabet boede. Fra 1920’erne blev strandinger og forlis mere sjældne langs vestkysten, og man overvejede at nedlægge redningsstationen i Stenbjerg. I stedet valgte man i 1931 at bygge et nyt redningshus ved Landingspladsen, og redningsbådens primære opgave var herefter i højere grad at hjælpe nødstedte fiskere. I 1969 havde redningsstationen i Stenbjerg sin sidste aktion. Redningshuset, som er bygningsfredet, rummer i dag en udstilling om redningsvæsnet. Udstillingen er åben i sommerhalvåret. 9
  • Oplevelser

    Bøgsted Rende

    Bøgsted Rende er det sted på Thy-kysten, hvor plantagen når længst ud mod havet. Kun havklitten skiller bevoksningen fra stranden, og denne voldsomme kontrast er sikkert en af grundene til, at stedet har opnået et århundredgammelt ry som udflugtssted. Stranden tiltrækker mange badende, især på dage, hvor havet ikke viser tænder. Andre dage, når vinden blæser friskt fra vest, er det dejligt at klæde sig godt på og gå en tur i havstokken. Efter man er blevet blæst godt igennem, er det en lise at forcere havklitten og komme ind under træerne langs renden, hvor alt ånder fred, idyl og fuglesang. Stednavnet Bøgsted Rende betyder »Byggestedet ved Renden« og har intet med bøgetræer at gøre. I 1600- og 1700-tallet var der en vandmølle ved bækken, som løber ud i havet. Det er formentlig sandflugten, der ødelagde muligheden for at drive vandmølle på stedet. Sandet fyldte nemlig vandløbene, så der ikke længere var det pres på vandet, der skulle til for at drive en mølle. Vandets brunrøde farve skyldes okker, iltede jernforbindelser, fra de skovgrøfter, som støder til renden. De ældste nulevende træer i området er plantet sidst i 1800-tallet. Længst mod vest er der bjergfyr og mandshøje egekrat, hvor man skal bukke sig ned for at plukke agern! Længere inde langs renden finder man ædelgraner og østrigske fyr af anselig tykkelse. Her er det tydeligt, at rødderne har fat i den gode lerjord dybt under sandet.
  • Oplevelser

    Klitmøller

    Egnen omkring Klitmøller er stærkt præget af havet, der omgiver bebyggelsen mod vest og nord. Mod syd og øst består landskabet af klitter, hede og klitplantage, og man skal et godt stykke ind i Thy for at finde god landbrugsjord. Befolkningen i Klitmøller har gennem tiderne derfor primært hentet sit levebrød fra havet, ved fiskeri eller ved skudehandel med Norge. Klitmøller er i dag kendt vidt og bredt for kystens særligt gode betingelser for windsurfing, og det er fascinerende fra kysten at betragte surfere, der frygtløst rider på bølgerne. Klitmøller har sit navn fra de vandmøller, der engang lå langs åen. Her forarbejdedes det korn, der udskibedes til Norge tillige med kød, smør, uld og klæde. Fra Klitmøller og andre lokaliteter ved vestkysten var der nemlig fra 1500-/1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet en betydelig skudehandel med Norge. Transporten foregik med de såkaldte sandskuder, der var fladbundede træskibe. De var konstrueret, så de kunne komme helt ind til stranden og trækkes op i sandet. Fra Norge var der mulighed for at hjemtage tømmer og jern, der var en mangelvare i Thy, men også mere luksusprægede ting var med i sandskuderne. F.eks. fortælles det, at nogle af beboerne i Klitmøller bar smukke klædedragter med silke og kniplinger; der var bjørneskindsmuffer, silketørklæder og endda parykker efter tidens højeste mode. Disse ting var ikke just hvermandseje i Thy på den tid, og skudehandelen betød, at der i Klitmøller var et rigt samfund, der økonomisk og handelsmæssigt overgik købstaden Thisted. Skudehandelens ophør var først og fremmest forårsaget af en naturkatastrofe. I november 1825 brød Vesterhavet gennem Aggertangen, og derved blev det muligt at sejle fra Vesterhavet ind i Limfjorden. Da det var mere optimalt at anløbe en havn i forholdsvis rolige vande end at lægge til ved den lunefulde Vestkyst, flyttedes udskibningen hurtigt til Thisted, og handelen fra vestkysten ebbede ud. Efter skudehandelens ophør fik fiskeriet stor betydning for Klitmøllers beboere. Fiskerbådene blev trukket op på stranden øst for Ørhage og fangsten forarbejdet i husene på Landingspladsen. Da Hanstholm Havn blev indviet i 1967, flyttede en stor del af fiskeriet dertil, dog er der stadig fritidsfiskere, som sejler ud fra Klitmøller. Ved landingspladsen ligger de karakteristiske redskabsskure som et levn fra kystfiskeriet, og på stranden kan man gå ombord i den gamle fiskekutter Bellis. I dag er det surferne, der i høj grad bruger stranden og Landingspladsen. Gode vind- og strømforhold har givet området navnet »Cold Hawaii«, og byen besøges af surfere fra mange lande. Stemningen i Klitmøller er på den måde et karakteristisk mix af det lokale og det oversøiske – ligesom i skudehandelens storhedstid. Ny arkitektur præger også Landingspladsen i Klitmøller, og man har med støtte fra Realdania forsøgt at understrege stedets unikke potentiale for et aktivt kystliv. I foråret 2012 blev en nyanlagt strandpromenade og det såkaldte Hummerhus indviet. Huset rummer faciliteter for surfere og biologer, mens strandpromenaden, kaldet »Foreningsvejen«, giver forbedrede adgangsforhold for kørestolsbrugere og barnevogne og binder kyst og by sammen.
  • Oplevelser

    Nors Sø

    Nors Sø er ligesom Vandet Sø en karstsø. Søen har i modsætning til de fleste andre danske søer næsten ingen rørbevoksning, men til gengæld vokser der sjældne vandplanter i søen. Den fredede sø ligger i et smukt landskab, som grænser op til Hanstholm Vildtreservat, og omgives af Tved og Vilsbøl Klitplantager, der også er fredede. Nors Sø var i stenalderen en del af en havbugt, der siden er blevet afsnøret, og i landskabet omkring søen kan man se de gamle kystskrænter. Undergrunden er for en stor del kalk- og kridtaflejringer, og bortset fra et lille væld på sydsiden har Nors Sø ingen naturlige tilløb, så tilførselen af vand til søen stammer fra grundvandet og nedbøren. Søen har et areal på 347 hektar og en maksimal dybde på omkring 20 meter. Søens rene og kalkrige vand betyder, at den har en helt særlig flora. Den lille vandplante liden najade, som man troede var uddød i Danmark, er siden genfundet i Nors Sø og Vandet Sø. Badepladsen, som ligger på søens sydvestlige bred, er et meget populært sted. Plantagen giver læ fra vest, og der er toilet, bål- og grillpladser og borde og bænke. Flyvesandet, som har lejret sig omkring 100 meter ud i søen, har skabt den fineste, børnevenlige badestrand. Fra badepladsen udgår flere afmærkede vandreruter. En af dem fører til fugletårnet ved den vestlige del af søen, hvorfra man har et godt udsyn til både lappedykkere, gæs og ænder og undertiden også fiskeørn og havørn. Søen har en fin fiskebestand, der domineres af aborre og skalle, men også omfatter gedde, ål og laksefisken helt. Fiskekort til dele af den sydlige bred kan købes hos Naturstyrelsen Thy eller Thy Turistbureau. Den vestlige del af Nors Sø indgår i Hanstholm Vildtreservat. For at beskytte det sårbare dyre- og fugleliv er sejlads, herunder surfing, kano- og kajakroning, ikke tilladt.
  • Oplevelser

    Isbjerg

    Isbjerg er Hanstholm Vildtreservats (26) højeste punkt med 56 meter over havet. Herfra har man en storslået udsigt over Nationalpark Thys nordlige del, som indrammes af Vesterhavet, Hanstholmen i nord, Tved Klitplantage mod øst og Nors Sø og Vilsbøl Plantage mod syd. Reservatet imponerer ved sin storhed. Her er der næsten vildmark, så langt øjet rækker. Og da der samtidig er lagt begrænsninger på offentlighedens adgang og færdsel, er reservatet et fristed for dyr og fugle. Det betyder blandt andet, at trane, tinksmed og regnspover yngler her. Det betyder også, at man – selv ved fuldt dagslys – kan se store rudler af krondyr uforstyrret græssende i det åbne land. Er man rigtig heldig, ses kongeørn, havørn eller fiskeørn svævende over landskabet. Hanstholm Vildtreservat er med sine 3900 ha et vigtigt kerneområde i nationalparken. Hovedparten ligger på den tidligere havbund og består af klitter og hede. Mellem klitterne ligger sumpe, talløse lavvandede kær og søer, der lyser op i den ellers øde og ensformige klithede. Klithedens planter er typisk hedelyng, revling, hjælme og laver på tørre partier, mens klokkelyng, pors og pil gror i fugtige områder. De små fyrreplantager ligger som levende kulturhistoriske minder på de tidligere vandreklitter og binder sandet. For at forhindre, at klitheden gror til med nåletræer, må selvsåede træer jævnligt fjernes. Både på turen op til og turen ned fra Isbjerget er der flere steder, hvor Nors Sø ligger foran én i al sin skønhed.
  • Oplevelser

    Hanstholm Fyr

    Hanstholm Fyr blev bygget i 1842-43 tæt ved Hansted Kirke højt på Hanstholmknuden. Syd for fyret opførtes bolig til fyrmesteren, og den tilhørende have er en herlig, læfyldt plet, hvor de besøgende kan tage et hvil og spise den medbragte mad. Hanstholm Fyr var Danmarks første roterende linsefyr, hvor lyset ved hjælp af linser blev brudt og samlet i strålebundter. I 1889 var fyrapparatet ikke længere tidssvarende, fyrtårnet blev forhøjet og linseapparatet elektrificeret som det første i Danmark. Et urværk fik apparatet til at rotere og blinke, og fyret viste dengang som nu tre korte blink hvert 10. sekund. Fyret var på dette tidspunkt det stærkest lysende i hele verden. Den nye teknik var betydeligt mere omfattende, og bygningskomplekset blev udvidet betragteligt, bl.a. med maskinrum til dampmaskinerne. Der var desuden telegrafstation og vejrtjeneste knyttet til fyret. Lyset fra Hanstholm Fyr var således vigtigt for de forbipasserende skibe, men fyret havde også andre centrale funktioner for trafikken til havs. Under 2. verdenskrig var man nødsaget til at slukke for fyret efter krav fra den tyske besættelsesmagt, der havde et stort fæstningsværk ved Hanstholm. Da Hanstholm Havn blev indviet i 1967, måtte man sætte fyrlampernes lysstyrke ned for ikke at blænde de skibe og kuttere, der anløb havnen. Fyrets lys kan nu ses ca. 40 km væk og er fortsat det kraftigste i Danmark. Hanstholm Fyr er stadig i drift, men driften er fuldstændig automatiseret. Der er adgang til fyrtårnet i dagtimerne; herfra er der vid udsigt over den nordlige del af Nationalparken. Hanstholm Turistinformation har til huse i den gamle maskinhal.
  • Oplevelser

    Krik

    Krik ligger ved den nordlige ende af Nissum Bredning, i tryg afstand fra Vesterhavets bølger. Her var der tilbage i 1700-tallet ladeplads for de krejlere, der lastede korn, tømmer og jern for købmændene i Thisted og Aalborg. Da havet brød igennem Aggertangen i 1825, opstod i årene derefter mulighed for at sejle ind i Limfjorden fra vest, og på grund af den gode vanddybde ved Krik blev ladepladsen meget benyttet. I modsætning til tidligere tiders skudehandel, der foregik direkte fra vestkysten, kunne lastning og losning af skibene foregå sikkert, og der blev bygget en anløbsbro til formålet. Også fiskerne kunne udnytte fordelen ved at sejle gennem kanalen og lande fangsten i roligere farvand. Thyborøn Fiskerihavn blev anlagt i 1915-18, og der voksede hurtigt en by op ved denne. På Aggersiden blev der oprettet en naturhavn i 1926 og i 1971 blev Agger Havn etableret. Havnen bruges i dag primært af lystsejlere, ligesom Krik Vig er kendt for at være et godt sted for wind- og kitesurfing. Midt i 1800-tallet opførtes pakhuse i Krik i forbindelse med korneksporten; senere blev husene brugt til opmagasinering af importeret tømmer, kul, cement og kunstgødning. Der var tømmerplads med tilknyttet savværk og lagerbygninger. De kul, der blev brugt til at lave lys på Lodbjerg Fyr, blev landet her og kørt til Lodbjerg på vogn. Da Vandbygningsvæsenet gik i gang med de store kystsikringsarbejder ved Agger, blev alt materiale også sejlet til Krik. Fra anløbsbroen blev sten og cement fragtet ud til høfderne på en tipvognsbane. Et af pakhusene er bevaret og har en smuk beliggenhed mindre end et stenkast fra kysten. Huset blev nænsomt restaureret i 1999 og anvendes nu til galleri, hvor man kan se og købe kunst og antikviteter. Galleriet er åbent i sommerhalvåret. Vest for pakhuset er i 2011-2012 opført en bygning med navnet Kulhuset, efter en ældre pakhusbygning der lå på grunden. Huset er formgivet og indrettet med inspiration i de gamle pakhuse på stedet. Kulhuset skal fungere som knudepunkt for friluftsaktiviteter, og det rummer faciliteter, der bl.a. kan bruges af surfere, badende og fugleinteresserede. Der er mulighed for primitiv overnatning i huset, og med tiden etableres en naturlejrplads i omgivelserne. På den anden side af vejen kan man gå ud på den brolagte anløbsbro fra ladepladsens storhedstid
  • Oplevelser

    Lodbjerg Fyr

    kort
    En af perlerne i Nationalpark Thy er Lodbjerg Fyr, som ligger ensomt, midt ude i et stort hede- og plantageområde. Fyret blev bygget i 1883 og tændt første gang 28. november 1884. Fyrtårnet er 35 meter højt, og lyset har en højde på 48 meter over havet. Lodbjerg Fyr er et såkaldt anduvningsfyr, som med sit kraftige lys har ydet støtte i forhold til skibenes landkending og sejlads i kystnære farvande. Lodbjerg Fyr lyser stadig med to hvide blink hvert 20. sekund. Fra toppen af fyret er der en vid udsigt over klithede og hav. Det bygningsfredede fyrkompleks består af selve fyrtårnet sammenbygget med to parallelle bygninger, der fungerede som boliger for fyrpersonalet. Her levede fyrmesteren og to assistenter med deres familier, og da der var langt til nærmeste nabo, var det et isoleret samfund. I 1883 var der ingen træer, men i dag betyder plantagen, at der er dejlig læ i fyrhaven. Fyret er åbent for besøg i dagtimerne; ved indgangen er en plancheudstilling om fyrtårnets og områdets historie. Ved fyret er der en primitiv lejrplads med shelter, og det er fint at opleve natten og det blinkende fyr fra soveposen.

Oplevelser

Agger Tange